Integration · Dinero
Fra timer til faktura
på ét klik.
Dine timeregistreringer, opgaver og noter bliver automatisk til fakturalinjer i Dinero. Du trykker "Send til Dinero", og fakturakladden ligger klar til review.
Hvad integrationen gør
Timerr er stedet hvor du registrerer din tid og holder styr på projekterne. Dinero er stedet hvor regnskabet ligger. Integrationen sørger for at den samme information ikke skal skrives to gange.
Automatiske fakturalinjer
Opgaver og timeregistreringer bliver til linjer på fakturaen. Beskrivelser, antal timer, priser og totaler fyldes ud for dig. Du reviewer og sender.
Noter fra tidsregistreringer
De noter du skriver når du logger timer, bliver inkluderet i fakturabeskrivelsen. Kunden ser hvad tiden gik med, og du slipper for at genskabe rapporten i hånden.
Din egen betalingsfrist
Vælg standard betalingsfrist (fx 8, 14 eller 30 dage netto) én gang. Den følger automatisk med på hver faktura du sender til Dinero.
Sikker forbindelse
Forbindelsen bruger Dineros officielle API med OAuth 2.0. Timerr har aldrig dit Dinero-kodeord, og du kan afbryde forbindelsen når som helst.
Sådan fungerer det
Der er ingen manuel import eller CSV-fil. Dine timer flyder direkte fra Timerr til Dinero.
Du logger tid som du plejer
Start timeren, tilføj manuelle registreringer, skriv noter til det du har lavet. Organisér under kunde og projekt. Helt som normalt.
Du fakturerer, når det passer dig
Undervejs eller når projektet er færdigt, åbner du det og klikker "Send til Dinero". Du vælger timer, aconto eller slutfaktura, og Timerr husker, hvad der er faktureret, så timer aldrig kommer med to gange. Det virker både for timepris og fast pris.
Kladden ligger klar i Dinero
Fakturaudkastet oprettes i Dinero med kunde, linjer, beskrivelser og totaler allerede udfyldt. Du åbner det, tjekker igennem, og sender.
Du færdiggør og sender fakturaen i Dinero
Kladden er din. Ret, tilføj eller fjern linjer præcis som du plejer i Dinero. Så snart du sender fakturaen, følger den Dineros normale flow med betalingspåmindelser og bogføring.
Når fakturaen er sendt
Timerr holder øje med, hvad kunderne skylder dig, og hvad der mangler at blive faktureret.
Penge på vej
Dashboardet viser, hvad kunderne skylder dig, med de forfaldne øverst. Du markerer selv en faktura som betalt med ét klik.
Betalt eller forfalden
Timerr spørger Dinero hver time, om dine fakturaer er sendt, forfaldne eller betalt, og viser det på projektet og i mandagsmailen. Timerr læser kun og ændrer aldrig noget i dit regnskab.
En venlig rykker
Er en faktura forfalden, skriver Timerr en venlig påmindelse med nummer, beløb og forfaldsdato. Du retter den, hvis du vil, og sender den fra din egen mail.
Fakturakladder hver måned
Slår du det til, bliver månedens åbne timer på dine timeprojekter til kladder i Dinero den 1., én pr. projekt, og du får en mail med, hvad der ligger klar.
Med din egen AI
Forbind Claude eller ChatGPT til Timerr, så kan din AI logge din tid for dig ud fra din kalender, dine mails eller dine noter. Det kan du på alle planer.
Med Coach kan din AI også se dine fakturaer og lave en kladde i Dinero af et projekts åbne timer. Timerr markerer timerne som faktureret, så de aldrig kommer med to gange, og intet sendes til kunden, før du selv gør det.
Bruger du også Dineros egen AI-forbindelse (MCP, i beta til Dinero Pro og Total), kan din AI bruge begge. Timerr laver kladden ud fra dine timer, og Dineros værktøjer klarer resten, fx at sende fakturaen og registrere betalingen. Timerr beder din AI om at fakturere timer fra Timerr gennem Timerr, så de bliver markeret.
Kom i gang på 2 minutter
Hele opsætningen er fire trin. Du behøver ikke kende din API-nøgle udenad, og der er ingen webhooks at konfigurere.
-
1
Opret en gratis Timerr-konto
Ingen kreditkort nødvendigt. På Core-planen kan du sende op til 10 projekter om måneden til Dinero gratis. På Coach er det ubegrænset.
-
2
Gå til Integrationer → Dinero
Klik "Forbind til Dinero". Du bliver sendt til Dineros login, godkender adgangen, og sendes tilbage til Timerr.
-
3
Vælg standard betalingsfrist
Fx 8, 14 eller 30 dage netto. Du kan altid rette den i kladden i Dinero.
-
4
Klar. Send din første faktura.
Åbn et projekt og klik "Send til Dinero". Fakturaudkastet ligger klar i Dinero.
Gratis at komme i gang
På Core-planen kan du sende op til 10 projekter om måneden til Dinero uden at betale noget. Vi tæller per projekt, så sender du det samme projekt igen efter en rettelse, tæller det ikke med. Kvoten nulstilles den 1. i hver måned. På Coach er integrationen ubegrænset, og Coach henter også betalingsstatus og laver fakturakladder hver måned, hvis du slår det til. Der er ingen ekstra gebyrer pr. faktura.
Se alle planerSpørgsmål fra folk som dig
Ja. Dinero kræver selv Pro eller Total for at give adgang til deres API. Har du allerede Dinero Pro, er du klar til at bruge integrationen med det samme.
En kladde. Timerr opretter aldrig en afsendt faktura uden at du har set den først. Du gennemser kladden inde i Dinero, retter til hvis der mangler noget, og sender den afsted når den er som den skal være.
Momsen sættes af Dinero ud fra kundens konfiguration. Integrationen sender beløbene ex. moms, og Dinero lægger moms på i kladden baseret på den momssats du har valgt for kunden eller produktet. Så dit regnskab forbliver korrekt.
Så opretter Timerr kunden i Dinero første gang du sender en faktura. Næste gang bruger den bare den eksisterende kontakt. Bruger du CVR-opslag i Timerr, bliver adresse og kontaktinfo taget med over.
Ja. Klik "Afbryd" på integrationssiden i Timerr, så fjernes adgangen med det samme. Du kan også trække adgangen tilbage inde fra Dinero. Dine tidligere fakturaer rører vi ikke.
Ja, Timerr integrerer også med Billy, og vi arbejder på Appelsin. Du er ikke låst fast. Skift bogholder, skift program, behold dine timer.
Læs videre
Mindre administration. Mere tid til det du er god til.
Opret en Timerr-konto, forbind til Dinero, og send din næste faktura uden at indtaste det samme to gange.
Ingen kreditkort. Ingen forpligtelser. Gratis for altid på Core-planen.